LM SKOLER

Luthersk Missions Højskole, LMH

Luthersk Missions Højskole, LMH i Hillerød er LM's bibel- og højskole, som havde sit første hold i 1923. Skolen opstod på baggrund af vækkelserne i slutningen af det 19. århundrede. Den ramme har sat præg på alt, hvad der sker på LMH.

Efterskolen Solgaarden

Efterskolen Solgaarden i Tarm er en kristen efterskole oprettet af Luthersk Mission i 1978. Skolen er gennem årene blevet udbygget og moderniseret, og den har i dag plads til ca. 100 elever fordelt på 9. og 10. årgang.

Sædding Efterskole

Sædding Efterskole i Sædding ved Skjern er en kristen efterskole med tilknytning af Luthersk Mission. Skolen har plads til over 80 elever fordelt på 8. 9. og 10. klasse.

Løgumkloster Efterskole

Løgumkloster Efterskole er en kristen efterskole og oprettet i 1951 af Luthersk Mission. Der har plads til ca. 100 elever, og der tilbydes undervisning på 9. og 10. klasses niveau. Skolens grundlag er en urokkelig tillid til Bibelen som Guds ord

Stubbekøbing Efterskole

Stubbekøbing Efterskole er en kristen efterskole og oprettet i 1999 af Luthersk Mission. Den er en lille efterskole med 50 pladser. Målgruppen er elever med særlige behov, generelle indlæringsvanskeligheder eller sent udviklede og er for elever fra 8. årgang og opefter.

Livogjob

STU står for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og er for unge med særlige behov. Skolen ligger i Stubbekøbing og har også en bo-afdeling.
LivogJobs formål er med en diakonal profil at varetage STU uddannelsen LivogJob, at medvirke til oprettelse af arbejds-, bo- og fritidstilbud til målgruppen, samt at medvirke til at målgruppen får et udviklende og værdigt liv.

Plejehjemmet Klokkebjerg

Plejehjemmet Klokkebjerg i Skjern er stiftet af Luthersk Mission i 1970. Hjemmet har et kristent livs- og menneskesyn som grundlag med tryghed, nærvær, samvær, fællesskab og respekt for det enkelte menneske som nøgleord.

Plejehjemmet Bakkely

Plejehjemmet Bakkely i Videbæk er en selvejet institution ejet af Luthersk Mission og oprettet i 1976. Hjemmet har et kristent livs- og menneskesyn som værdigrundlag med udgangspunkt i det hele menneske, fysisk, psykisk, socialt og åndeligt.

Markusskolen

Markusskolen - den kristne friskole i Esbjerg er en selvejende skole, der er oprettet i 1979 af en kreds af kristne forældre i Esbjerg med tilknytning til Indre Mission og Luthersk Mission. Skolen bygger sit virke på den kristne tro og på den overbevisning, at Bibelen er Guds ord og dermed vejledning i tro, lære og livsførelse.

Markusskolens Børnehave

Markusskolens Børnehave er en privat børnehave under Markusskolen. Børnehaven er oprettet i august 2013