Den åndelige arv
Luthersk Mission grunder sig på den lutherske-rosenianske arv. En af grundpillerene i denne arv er, at Gud fører os ind i spændingsfeltet mellom lov og evangelium. I dette spændningsfeltet gør han sin dobbelte gerning med os. Han knuser og oprejser. Her skælver vi under lovens dom, og her jubler vi over frelsen fuld og fri. Dette er noget af det dyrebareste i vor arv.
Leif Bach Kofoed skriver om LM's åndelige arv:

Forkyndelse
Når man skal udtrykke, hvad der særligt kendetegner forkyndelsen i Luthersk Mission (LM), kan man tage et historisk udgangspunkt og spørge efter, hvem fædrene var, og hvad de lærte os. Gør man det, står det klart, at LM i udgangspunktet kunne karakteriseres med følgende 3 udtryk:
  • LM – en bibelbevægelse
  • LM - en luthersk bevægelse
  • LM - en roseniansk bevægelse
LM - En bibelbevægelse
Det er karakteristisk for forkyndelsen i LM, at der lægges vægt på at læse og forkynde hele Bibelen, som anses for at være Guds Ord fra ende til anden. Det betyder, at Bibelen taler sandt om alt det, den udtaler sig om. Og det betyder, at Bibelen er den eneste og absolutte norm for, hvad sand kristendom er. I LM lægges der vægt på at forkynde det bibelske budskab i hele sin bredde, dybde og fylde. I fagsproget tales der om, at Bibelen er »Den normerende norm«, »Norma normans«. Den norm, der bestemmer over alle andre normer. Vi forventer, at prædikanterne deler denne opfattelse af, hvad Bibelen er, og vi forventer, at de forkynder ud fra dette udgangspunkt. Vi forventer ligeledes, at formændene og bestyrelserne i de enkelte kredse påser, at det fremgår af den forkyndelse, der lyder i vore menigheder og forsamlinger.
Herudover skal det understreges, at vi forventer, at prædikanter og ledere kan skelne mellem hovedsag og mere perifere ting. Det vil sige, at Jesus og hans frelsergerning skal stå centralt i enhver prædiken. Vi forventer, at Bibelen og det bibelske budskab har en hovedplacering i alle vore arrangementer.

Det er karakteristisk for en luthersk kirke, at prædikenen af Guds Ord har en central placering, til en vis grad i modsætning til andre kirkeretninger. Det har i høj grad været gældende i de frie lutherske organisationer – og ikke mindst i LM.

Imidlertid er der tendens til, at dette i nogen måde er kommet under pres.

Der skal ikke herske tvivl om, at mange af de ting, der skal være plads og tid til ved et møde eller en gudstjeneste, er gode og nyttige ting. Men det er vigtigt at fastholde, at hovedreglen må være, at prædikenen af Guds Ord fortsat skal være det centrale ved vore arrangementer.

LM - En luthersk bevægelse
Desværre er der ikke mange, der læser Luther i vore dage, og man kan næppe være meget klart luthersk uden at læse Luther. Det hænger sammen med, at Luthers tolkning af det bibelske budskab er så langt fra almindelig menneskelig tankegang, som tænkes kan. Den katolske middelalder-kirke, som Luther blev født ind i, og som han levede og virkede i, indtil han blev smidt ud, var præget af verdslighed, ødselhed, magtsyge. Bibelen var en lukket bog, og kirken havde i det store og hele ingenting at sige til mennesker ud over, at de skulle tænde et vokslys for Guds Moder, bede deres Paternoster og adlyde deres præster. Gjorde de det i tilstrækkelig grad, kunne de håbe på at slippe rimelig let igennem skærsildens pinsler. Luther opdagede, at kirkens lære var falsk, og han læste sig frem til, at et menneske frelses ved troen på Jesus alene. Han erfarede, at det er håbløst at forsøge at frelse sig selv ved at gøre gode gerninger, og at det ikke var muligt at tvinge sig selv til at elske Gud og sin næste. Han synger

I Djævlens fængsel var jeg sat,
jeg var fordømt til døde,
min synd mig knuged dag og nat
med megen angst og møde;
jeg altid dybere sank ned,
er var ej vej til salighed,
i synden var jeg fangen.

Min dyd og gerning hjælp mig ej
den død at overvinde;
den stærke djævel sagde nej,
han lod sig ikke binde;
jeg givet var i fjendens vold,
han trued mig med syndens sold
og dom til evig pine.

Det strider mod det naturlige menneskes tankegang, at man absolut ingenting kan gøre for at forbedre sin situation. »Jeg må da i det mindste prøve«, tænker man.

Også i vore forsamlinger kan man let finde mennesker, som kæmper og strider for at få en nådig Gud, og som tænker, at Gud da må glæde sig over, at jeg forsøger så godt jeg kan at leve op til budenes krav om et helligt liv.

Luthersk hovedsag
»Simul justus et peccator«. Samtidig retfærdig og synder.
Mennesket er altid og samtidig syndigt og dermed hjemfalden til straf OG Retfærdig på grundlag af Kristi fortjeneste.

Dette er menneskets grundvilkår. Enhver sand, luthersk prædiken udtrykker denne grundlæggende sandhed, og bygger på denne grundlæggende sandhed.

Vi må aldrig efterlades i tvivl om, at vi i os selv er og forbliver fortabte syndere, som ikke på nogen måde eller i nogen grad kan leve op til Guds hellige og ubønhørlige krav. Mennesker lever jo ikke delvis op til dem ved at læse i Bibelen, gå til møde, give til mission, bede meget etc. Intet af alt dette giver point i Guds regnskabs-bog! Vi skal finde os selv på afgrundens rand og høre »kun loven tordne fra oven: Dø eller gør, hvad en synder ej kan!«

LUTHER

Martin Luther var tysk teolog og reformator og den centrale centrale skikkelse i det brud med
den romersk-katolske kirke, der resulterede i protestantismens opståen.

Hvis ikke vore prædikanter tør forkynde Loven i al dens radikalitet, vil vi tilhørere alt for let få den tanke, at det faktisk ikke står så ringe til.
Og så skal evangeliet forkyndes, så mennesker sættes totalt fri.

Sjunge og kvæde, græde af glæde,
må hvem der hviler i Frelserens favn.
Finder sig trøstet, føler i brystet
nåde for nåde og bod for alt savn.

Evangeliet skal rækkes til alle og enhver uden betingelser. Vi skal høre det, og vi skal turde sige til forbryderen, den slappe og ligeglade, den svage, ugudelige, syndige og fjendtlige, at hvis han en gang gerne vil have syndernes forladelse, så skal han vide, at hans synd allerede er udslettet og fjernet »så langt som østen er fra vesten«. Og hvis han en dag får brug for Kristi retfærdighed, så er den allerede klar til ham i dag og alle dage.

Forhåbentlig vil de kristne forlag benytte reformationsjubilæet i 2017 til at udgive skrifter af Luther i et nutidigt sprog til nutidens mennesker, som grundlæggende har de samme behov og ønsker, som de mennesker havde, som levede samtidig med Luther. Hvis ikke Luthers måde at forstå evangeliet på bliver læst og gennemtænkt på ny, vil det næppe være rimeligt at smykke sig med Luthers navn i fremtiden!

LM - En roseniansk bevægelse
For nogle måneder siden besøgte jeg en gammel mand, som har været søndagsskoleleder og ungdomsleder, og som har siddet på kirkebænk og missionshusstol i næsten 100 år. »Kan du ikke sige noget om Jesus«, sagde han. »Jeg kan ikke holde fast i det«. - Her må C. O. Rosenius (COR) komme på banen. Vi har en hellig forpligtelse til at forkynde evangeliet, som COR gjorde. Han kendte til anfægtelsen, og han vidste, hvad den anfægtede havde brug for at høre.

Her kommer tre citater, som prædikanter og ledere skal høre hele tiden, og som vi tilhørere har brug for at høre:

C O Rosenius

C.O. Rosenius (1816-1868) var en svenskforkynder, der spillede en vigtig 
rolle i store vækkelser i hele norden.

1. citat: Han forligte ikke blot de troende, men virkelig alle, i den stund han døde på korset. Det skete, mens vi endnu var hans fjender, og nu tilregner Gud ikke længere mennesker deres overtrædelser - uanset om det enkelte menneske er fromt eller ugudeligt, troende eller vantro. Uanset, hvordan du end er, om du er gudfrygtig eller ugudelig, troende eller vantro, så er dine synder altså blevet dig tilgivet, og din skyld er fjernet! Så går du fortabt, skyldes det ikke dine synder, men din vantro: At du holder dig borte fra Kristus.

2. citat: Ønsker du at blive frelst af nåde alene for Jesu skyld, så er du frelst, hvad enten du tror det eller ej.

3. citat: Ingen kristen går fortabt, så længe han frygter for at gøre det!

Hvis prædikanter og sjælesørgere skal kunne forkynde evangeliet, som COR gjorde, er de nødt til at læse COR igen og igen. Vi, som skal være tilhørere, har brug for, at vore ledere og forkyndere kan hjælpe os i vores anfægtelse.
Intet er så tungt som at gå hjem fra et møde uden at have hørt, at jeg må være et Guds barn, fordi Jesus har sonet og betalt for mine synder!